5 hydreringsmyter afsløret og forklaret

Alle celler i kroppen skal bruge vand for at kunne fungere. Vand regulerer vores temperatur, afbøder og beskytter vores led og organer, og sikrer en behagelig fordøjelse. De fleste af os drikker noget hver dag, men det er vigtigt at være ekstra opmærksom når temperaturerne stiger. Faktum bag syv afslørede myter nedenfor, bør hjælpe med at holde dig hydreret gennem sommermånederne

Almindelige dehydreringsmyter og faktum bag hver enkelt:

  1. Myte: Dehydrering er ubehageligt, men ikke farligt.

    Faktum: De fleste mennesker vil kun opleve en mild form for dehydrering, med symptomer som hovedpine, sløvhed eller øget svedning, men det kan være alvorligt eller endda livstruende, hvormed der kræves medicinsk assistance. Heldigvis kan du normalt forhindre en moderat dehydrering ved at indtage ekstra væske.

  2. Myte: Hvis du er tørstig er du allerede dehydreret.

    Faktum: Det er ikke for sent. Faktisk er tørst kroppens måde at fortælle dig at du skal drikke vand, og du er ikke i risikogruppen for at blive farligt dehydreret, blot fordi du er tørstig. “Når du bliver tørstig, er underskuddet af vand i din krop banalt – det er en meget sensitiv måling,” udtaler Dr. Stanley Goldfarb, som er professer i medicin ved University of Pennsylvania. “Det er måske kun en procents reducering af det samlede vand. Og det eneste der kræves, er at du drikker lidt væske.”

  3. Myte: Alle skal drikke otte glas vand om dagen.

    Faktum: Denne generelle regel er uddateret. Så hvor meget skal du drikke? Institute of Medicine (IOM) anbefaler omkring tre liter væske om dagen for mænd, og 2,2 liter for kvinder.

  4. Myte: Man kan aldrig få for meget vand.

    Faktum: Overhydrering kan være farligt, men sker relativt sjældent. Det at drikke for meget vand kan medføre hyponatriæmi, dette sker når meget udvandede natrium niveauer i kroppen skaber en hævning i vores celler. Men det betyder ikke at du ikke skal drikke når du er tørstig – det tager utrolige store mængder at skabe den såkaldte vand-forgiftning.

  5. Myte: Kaffe dehydrerer dig.

    Faktum: Kun hvis du drikker rigtig meget. Mens koffein er dehydrerende, vil vandet i kaffen faktisk holde dig hydreret. I henhold til ernæringsspecialist Katherine Zeratsky, RD fra Mayo klinikken, kan det at indtage 500 eller flere milligram af koffein om dagen – hvilket er mellem tre til fem kopper om dagen – skabe en risiko for dehydrering. Så som ved de fleste ting, drejer det sig om mådeholdenhed.